Pamukkale, også kendt som ”bomuldsslottet”, er et naturområde i Denizli provinsen i Tyrkiet. Området der strækker sig over flere kilometer, består af store, hvide kalkstensterrasser, der naturligt er blevet dannet igennem flere tusinde år. Spredt ud over hele området er der varme kilder med mineralvand, der eftersigende skulle have en foryngende og helbredende effekt på både gigt- og ledsygdomme samt hudproblemer. I alt er der 17 kilder med temperaturer, der svinger mellem 35 °C til 100 °C. I tillæg til de varme kilder finder du også en tempereret pool, hvor det er muligt at svømme rundt blandt gamle søjler og antikke bebyggelser. Dette er en oplevelse i sig selv, hvis man er eventyrlysten og godt kan lide at dykke.
Den antikke by Hierapolis
I Pamukkale finder du foruden kalkstensterrasserne og de varme kilder, også den forhistoriske by Hierapolis. De varme kilder har alle dage været populære, som et yndet tilflugtsted, og både romere, grækere og byzantinere kom hertil, når de var døden nær for at nyde deres sidste tid i de afslappende omgivelser og på grund af de varme kilders kraft evt. få forlænget deres liv i en periode.
De første bebyggelser, der er dateret til år 300 f.v.t., består af store bade hugget i granit med både åbne, samt mere private sektioner. Hertil er der et stort tempel, der blev brugt af indbyggerne i den nærliggende by Laodikeia. I løbet af de næste 300 år var området i en rivende udvikling. Omkring år 0 er det estimeret, at der boede 50.000 indbyggere i byen Hierapolis. Det har været et velfungerende samfund, og der har både været bibliotek, markedsplads, gymnasium og teater.
Hierapolis er bl.a. kendt for sin meget flotte infrastruktur. Den består af veje, der løber parallelt med hinanden fra den ene indgangsport til den anden. Hovedvejene har været 1.500 meter lange og 13,5 meter brede. Ved den Domitianske port (den nordlige) finder man den dag i dag resterne af en flot triumfbue, der er flankeret af runde tårne. Disse er dateret til ca. år 100.
Amfiteatret i Hierapolis
En anden imponerende bebyggelse er det gamle amfiteater, der med stor sandsynlighed er bygget af den romerske kejser Hadrian i omkring år 50 f.v.t. Teatret måler ca. 100 meter i diameter. og har fra bund til top 50 rækker i en halvcirkel rundt om scenen. Der har været plads til 15.000 personer, der har set alt lige fra gladiatorkampe til kunstneriske forestillinger.
Pamukkale og Hierapolis har op til 1400-tallet været styret af forskellige imperier med Selcjukkerne som de sidste. I starten af 1300-tallet blev der bygget en stor borg på stedet, der desværre ikke holdt længere end små 50 år, før et stort jordskælv lagde området i ruiner. Ruinerne blev langsomt men sikkert begravet i et tykt lag af kalksten, indtil de i 1887 blev genopdaget af den tyske arkæolog Carl Humann.
Både Pamukkale og Hierapolis har siden 1988 været optaget på Unescos liste over verdensarv. Det er beskyttede områder, der skal betrædes varsomt. På kalkstensterrasserne skal man have skoene af, mens der i bestemte områder af Hierapolis ikke er muligt at færdes frit.