Izmir Adnan Menderes lufthavnen er beliggende i Geziemir, 18 kilometer syd for byen Izmir. Lufthavnen, der er opkaldt efter den tidligere tyrkiske premiereinister Adnan Menderes, er den fjerdestørste i Tyrkiet målt på antal passagerer. Antal passagerer om året er ca. 6 millioner og støt stigende. Izmir lufthavn er for mange den foretrukne lufthavn, når de skal besøge feriebyer som Kusadasi og Fethiye og/eller seværdigheder som Selcuk, Efesos og Pamukkale.
I højsæsonen er der flere daglige afgange til Izmir fra både Billund, Aalborg og København. Det bør derfor være muligt at finde et fly, der passer til jeres ferieplaner.
Izmir lufthavn er en relativt ny lufthavn. Der er to terminaler, hvoraf den seneste blev bygget i 2006. Lufthavnen fremstår derfor flot og indbydende og opfylder alle de behov, som den moderne rejsende måtte have. Der er både mulighed for shopping (især tax-free) og for at få et godt måltid mad. I lufthavnen er det muligt at veksle penge samt leje/returnere bil. Af internationale biludlejningsfirmaer har både Avis, Hertz og National kontor i lufthavnen. Flere seværdigheder er under 1 times kørsel væk, deriblandt Efesos, så det kan godt lade sig gøre at leje en bil for en dag og tage på tur. Læs mere om at leje bil i Tyrkiet her.
Fra lufthavnen ind til Izmir by.
Hvis du ikke ønsker at leje en bil, men hellere vil bruge offentlig transport, så er der flere muligheder. Hvert 20. minut er der shuttleservice (Havas Airport Shuttle) fra lufthavnen ind til Izmir by samt busterminal. Du finder shuttlebusserne lige udenfor begge terminaler. Fra Izmir busterminal kan du tage en bus direkte til Denizli by.
Der er desuden direkte togforbindelse ind til Izmir by. Dagligt er der 14 afgange i begge retninger. For at komme ind til Izmir by, skal du tage toget mod Basmane Terminal. Her skal du også stå af.
Det er også muligt at tage en taxa. Du bliver dog nødt til at forhandle om prisen, da du ellers risikerer at betale alt for meget for køreturen. Aftal en pris inden du sætter dig ind.
For at finde de billigste billetter til Izmir lufthavn, så brug vores søgemaskine herunder.