Hotel i Pamukkale

Det kan være ret dejligt at bo i Pamukkale med flot udsigt til kalkstensterraserne og aftengåture i den antikke by Hierapolis. Her er du også tæt på den storslåede natur og om aftenen er der så lidt lysforurening, at nattehimlen er spækket med stjerner. Hvis du trænger til en afslappende ferie rig på selvforkælelse, så skal du bo på hotel i Pamukkale med udsigt til Hierapolis.

Nedenfor finder du vores 3 anbefalinger til indkvartering i Pamukkale. Fælles for alle tre er, at hotellet har SPA-afdeling med mineralvand, der kommer direkte fra de varme kilder i bjergene og en god restaurant.

White Heaven Hotel

Hotel White Heaven, PamukkaleBeliggende centralt i Pamukkale finder du White Heaven. Hotellet har både indendørs og udendørs poolområder, hvor det altid er muligt at tage en dukkert, og en idyllisk, aflukket have, hvor man kan nyde sin mad eller sole sig. Alle værelser har egen altan, minibar, satellit-tv og badeværelse med badekar og hårtørrer. Der er WIFI på hotellet.

Hotellet har 24-timers service, og der er derfor altid mulighed for at få hjælp. Der arrangeres dagligt guidede ture i området, som man gratis kan deltage i. Foruden de gratis ture, er det også muligt at nyde udsigten fra luften. Der er mulighed for at flyve i luftballon og til de modige – paragliding med erfaren instruktør.

Venus Suite Hotel

Venus Suite, PamukkaleHotellet, der er totalrenoveret i 2015. Hotellet ligger kun 300 meter fra Hierapolis, og imponerer med sin flotte udsigt ud over kalkstensterrasserne i Pamukkale. Hotellet har alt, man kan forvente af et moderne hotel. Flotte værelser, stor lounge/bar, udendørs poolområde samt en god morgenbuffet. Der er gratis WIFI på hele hotellet.

Hotellet er også ideelt, hvis du rejser med familien. Der er forskellige aktiviteter og spil, som bordtennis, pool og dart børnene kan hygge sig med, mens far og mor slapper af i spa-afdelingen. Der er mulighed for familieværelser, hvor hele familien kan bo sammen.

Ozbay Hotel

Hotel Ozbay, PamukkaleDet lille, familiedrevne pensionat ligger med en flot udsigt ud over bjergene og det flotte landskab. Blot 200 meter fra hotellet finder du kalkstensterrasserne. Ozbay Hotel er for dig, der ønsker en oplevelse, der er anderledes fra de gængse. Her får du en personlig og gæstfri service, og familien sørger for, at du har det godt.

Hotellets 23 værelser har alle eget bad og aircondition. Både morgen- og aftensmaden er hjemmelavet, og du får derfor mulighed for at smage på velsmagende, tyrkiske retter, der er lavet fra bunden. Aftensmaden kan du nyde i haven eller på terrassen sammen med et glas lokalt vin.

Hotellet har gratis wifi og familieværelser, så I alle kan bo sammen.

Skriv en kommentar