Afbudsrejser til Tyrkiet

Hvis du som jeg ynder at rejse meget, så vil du på et tidspunkt komme ud for, at pengene ikke rækker helt så langt, som man kunne ønske. Især i højsæsonen – sommeren og skolernes ferier – kan det være svært at få råd til lige præcis den ferie, som man drømmer om. Flyselskaberne og rejsebureauerne er naturligvis godt klare over den øgede efterspørgsel, og sætter naturligvis deres priser derefter.

afbudsrejse til TyrkietHvis du gerne vil spare nogle penge, så kan en afbudsrejse til Alanya eller en anden tyrkisk by være en god mulighed. Afbudsrejser er, som navnet indikerer, rejser hvor den oprindelige deltager har meldt afbud. Det være sig pga. sygdom, manglende tid eller andre prioriteringer. Rejsearrangøreren er naturligvis interesseret i at få fyldt alle sæder på flyet og alle ledige værelser på destinationen, og du kan derfor være heldig at finde en afbudsrejse til Tyrkiet til under halv pris, af hvad den ellers ville koste. Det er ikke altid nemt at få fat i de billige afbudsrejser til Tyrkiet. Ofte er der ikke så mange, og de få der er, er der rift om. I denne artikel får du mine 5 bedste tips til en billig afbudsrejse.

Sådan finder du en billig afbudsrejse

Inden du går i gang med at lede efter den helt rigtige afbudsrejse, så skriv dine kriterier ned. Kan du nøjes med flyrejsen og så evt. booke indkvartering via Airbnb? Har du krav til beliggenhed og antal stjerner? Sekundært bør du afklare din situation med dit arbejde eller din skole, så du ikke lige pludselig står i en situation, hvor du først skal bede om fri, inden du kan tage imod en afbudsrejse. Når du har gjort dit forarbejde, kan du meget bedre vurdere og reagere på de muligheder, der byder sig.

Dernæst bør du sørge for, at din bagage er pakket og klar. Engang imellem kan du være heldig at finde en afbudsrejse, hvor der er 3 – 5 dage til afgang. Andre gange er der 12 timer til flyet skal lette. Når din bagage er pakket og klar, er du langt mere mobil, og du kan forlade dit hjem med endnu kortere varsel. Jeg har fx engang oplevet at der var 3 timer til afgang. Min bagage var pakket og klar, så ind i et s-tog og så med metroen til Københavns lufthavn og derfra til Antalya lufthavn. Behøver jeg at nævne, at sådanne billetter naturligvis er langt billigere, end dem hvor der er flere dage til afgang?

Gratis prisovervågning på afbudsrejser

På rejsebureauernes respektive hjemmesider kan du bestille gratis prisovervågning. Du indtaster blot dine ønsker til din afbudsrejse, såsom lokation, varighed, pris o. lign., og så får du en mail, hver gang der er en rejse, der matcher dine kriterier. Hver forberedt på at der er andre, der har fået samme ide, så husk at tjekke din email regelmæssigt, så du ikke går glip af din drømmeferie til Tyrkiet.

Tilmeld dig også vores nyhedsbrev. Vi sender i ny og næ de bedste tilbud ud på mail til vores modtagere.

Skriv en kommentar